Præcis sporing af lækage fra vvs-anlæg

Vedvarende fugt, konstateret lokalt på en eller flere bygningsdele, kan være tegn på udsivning fra skjulte rørinstallationer.
Er alle forbrugssteder, såsom vandhaner og wc'er lukket og vanduret stadig indikerer forbrug, så er der højst sandsynligt et brud på rørinstallationen. få et aut. vvs-firma til at lave en tryk/tæthedsprøvning af installationen.
Dansk Isotop har specialiseret sig i at udføre lækagesporinger på vvs-anlæg og hoved- og stikledninger for vandværker. Ved at anvende en eller flere underøgelsesmetoder i kombination med hinanden, kan vi ved hjælp af lytteudstyr, isotopundersøgelse, termografi og sporgas, udpege præcis det område, hvor lækagen er.
Lytteudstyr
Lytteudstyr kan bruges som retningsgiver/grovlokalisering ved sporing på metalrør. Med et specielt lytteudstyr lokaliseres og indkredses lækagen.
Isotop undersøgelse
Isotop undersøgelse er velegnet til at spore lækager på vand- og varmeinstallationer i bygninger der taber helt ned til en halv liter i døgnet. Isotoper kan spores gennem ca. 40 cm tykt beton. Lækagen findes med stor præcision +/- 10 cm.
Termografi
Termografi anvendes i tilfælde hvor der er en stor udstrømning af varmt vand. Termografi finder de varme pletter i bygningen som dårlig isoleret rør, derfor er det ikke så velegnet til lækagesporing som en isotop undersøgelse.
Sporgas
Sporgas anvendes til sporing på stikledninger, og til grov lokalisering i bygninger, da gassen ikke kan trænge igennem evt. dampspærrer eller vådrumsmembraner.
Hvad koster det, Dansk-isotop har faste lave priser for sporing af lækager i parcelhuse. Ved større opgaver giver vi gerne et uforpligtende tilbud. Udgifterne er således begrænset allerede fra starten. er der en lækage finder vi den hurtigt og præcist.

|